torsdag den 19. december 2013

Huset ved banen del III

Det har gået lidt stille for sig det sidste stykke tid pga afgangsprojektet i skolen. Men det er jo stadig vigtigt at koble fra engang imellem.

Hegnspælene er nu ført hele vejen rundt og der skal sættes tråd på. der skal laves tre rækker tråd, og jeg bruger sort sytråd til det, de bliver spundet en gang omkring pælen og limet fast så de ikke hopper af igen.


Telegrafpæle er et must på et banelegeme, så hvordan gør man lige det?
Jeg tog i Føtex og købte madpinde ud af bambus. De er runde og lige og passer fint i størrelsen. 

For at lave ophæng til ledninger, borede jeg 0,4 mm huller 0,5 og 1 cm nede fra toppen, stak kobbertråd der ind og limede dem fast, og så malede jeg pælene i en farve som ligner en algebesat mast. Porcelænsklokkerne er hvid maling som er duppet på med en pensel, der er duppet mange gange for at få klokken frem. 



For at få ledningen til at sidde som den skal, så kan en sammenfoldet poste-it og en lille klemme varmt anbefales. den kobber/brune sytråd bliver limet fast på klokken for at det ser så rigtigt ud som muligt.



Nu er dioramaet ved at være færdigt. Der mangler kun nogle småting, så som et signal og andre ting.

Her er en billede serie som jeg håber giver blod på tanden hos andre.























Ingen kommentarer:

Send en kommentar