torsdag den 19. december 2013

Lima Mr 4052 Del III

Så er det blevet tid til at få lavet lidt lys i toget. 

Der er fra fabrikkens side ikke lavet noget som helst, men der er klargjort til det, på samme måde som Lima's MZ'er har det. 

Men det kan gøres bedre. 
Niceled.dk har et indbygningssæt til Mr med rød/hvid lysskifte og et diagram der lige skal studeres et øjeblik for at forstå sammenhængen. 

Men når det så er sagt så er det faktisk nemt at lodde det i. 

jeg har gjort det at jeg har nænsomt taget forruden ud af MR og skåret det over lige under selve forruden, og givet det en streg sort sprittusch, for at når de røde lygter er tændt, at de ikke lyser længere op end nødvendigt. 

Bemærk den tynde kobbertråd. det er fra min tidligere motor.



Mere lir skal der til.

MR togene har på siden 4 gule lamper, der efter min overbevisning er til for at indikere længden af toget. det er muligt at jeg tager fejl. Men detaljen skal med i min opgradering.

På Ebay fandt jeg Ledbaron som er leverandør i billige Led/Smd og så videre.
Der købte jeg 10 orange Smd som er MEGET små. Planen med dem er at sætte dem langs siderne på undervognen. 
Foran på togsættet er der allerede indikeret lamper, så der har jeg boret et 0,35mm hul så ledningerne kan komme igennem.

Den lille Smd fik en fin klat superglue på bagsiden og det var nok til at den sad fast, og for at der ikke skulle komme problemer med ledninger så blev de limet fast på hver side af boogie ophænget.


En hurtig afskridtning på et holdende MR togsæt på Fredericia og omregning til HO viste at lampen bagerst på de to vogne skal sidde cirka ca. 5,2 cm fra bagenden.



Det hele blev sat sammen, limet fast og her har jeg så afprøvet det, for at se om det i det hele taget fungerede. de lyser alt for meget ifølge min smag, men det kan vel klares med en større modstand.
Disse lamper bliver loddet sammen med den indvendige belysning


Så var min bestilling på spraymaling kommet hjem.
Farverne har jeg fundet på nettet.

Siderne er nemme at lave, markeringstape og en skarp kniv. husk det skal være præcisions tape. ikke den billige malertape. der kommer alt for mange løbere.
 

Fronten er så straks et større problem. den har jeg malet med pensel fordi jeg havde problemer med at malingen skallede af. selvom der var renset og slebet mere end godt.

Resultatet er ikke imponerende, det er rettere sagt grimt. men det må jeg lære at leve med.


Overdel og undervogn samlet. Hvis man tog billedet på en meters afstand var det nok pænere.


Så skulle de afrundede markeringer under vinduet laves.
Først lavede jeg en model ud af plastcard, som jeg så håbede jeg kunne skære efter, men det fik heller ikke så godt.

Så en anden mulighed var at spraymale et stykke papir, skære en strimmel og klippe det til.

 

Det fungerede faktisk, igen skal jeg så tilføje at resultatet havde været meget bedre hvis det havde været spraymalet på. Men det kommer på næste MR.

 

 Så langt så godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar