torsdag den 19. december 2013

Huset ved banen del III

Det har gået lidt stille for sig det sidste stykke tid pga afgangsprojektet i skolen. Men det er jo stadig vigtigt at koble fra engang imellem.

Hegnspælene er nu ført hele vejen rundt og der skal sættes tråd på. der skal laves tre rækker tråd, og jeg bruger sort sytråd til det, de bliver spundet en gang omkring pælen og limet fast så de ikke hopper af igen.


Telegrafpæle er et must på et banelegeme, så hvordan gør man lige det?
Jeg tog i Føtex og købte madpinde ud af bambus. De er runde og lige og passer fint i størrelsen. 

For at lave ophæng til ledninger, borede jeg 0,4 mm huller 0,5 og 1 cm nede fra toppen, stak kobbertråd der ind og limede dem fast, og så malede jeg pælene i en farve som ligner en algebesat mast. Porcelænsklokkerne er hvid maling som er duppet på med en pensel, der er duppet mange gange for at få klokken frem. 



For at få ledningen til at sidde som den skal, så kan en sammenfoldet poste-it og en lille klemme varmt anbefales. den kobber/brune sytråd bliver limet fast på klokken for at det ser så rigtigt ud som muligt.



Nu er dioramaet ved at være færdigt. Der mangler kun nogle småting, så som et signal og andre ting.

Her er en billede serie som jeg håber giver blod på tanden hos andre.























Lima Mr 4052 Del III

Så er det blevet tid til at få lavet lidt lys i toget. 

Der er fra fabrikkens side ikke lavet noget som helst, men der er klargjort til det, på samme måde som Lima's MZ'er har det. 

Men det kan gøres bedre. 
Niceled.dk har et indbygningssæt til Mr med rød/hvid lysskifte og et diagram der lige skal studeres et øjeblik for at forstå sammenhængen. 

Men når det så er sagt så er det faktisk nemt at lodde det i. 

jeg har gjort det at jeg har nænsomt taget forruden ud af MR og skåret det over lige under selve forruden, og givet det en streg sort sprittusch, for at når de røde lygter er tændt, at de ikke lyser længere op end nødvendigt. 

Bemærk den tynde kobbertråd. det er fra min tidligere motor.



Mere lir skal der til.

MR togene har på siden 4 gule lamper, der efter min overbevisning er til for at indikere længden af toget. det er muligt at jeg tager fejl. Men detaljen skal med i min opgradering.

På Ebay fandt jeg Ledbaron som er leverandør i billige Led/Smd og så videre.
Der købte jeg 10 orange Smd som er MEGET små. Planen med dem er at sætte dem langs siderne på undervognen. 
Foran på togsættet er der allerede indikeret lamper, så der har jeg boret et 0,35mm hul så ledningerne kan komme igennem.

Den lille Smd fik en fin klat superglue på bagsiden og det var nok til at den sad fast, og for at der ikke skulle komme problemer med ledninger så blev de limet fast på hver side af boogie ophænget.


En hurtig afskridtning på et holdende MR togsæt på Fredericia og omregning til HO viste at lampen bagerst på de to vogne skal sidde cirka ca. 5,2 cm fra bagenden.



Det hele blev sat sammen, limet fast og her har jeg så afprøvet det, for at se om det i det hele taget fungerede. de lyser alt for meget ifølge min smag, men det kan vel klares med en større modstand.
Disse lamper bliver loddet sammen med den indvendige belysning


Så var min bestilling på spraymaling kommet hjem.
Farverne har jeg fundet på nettet.

Siderne er nemme at lave, markeringstape og en skarp kniv. husk det skal være præcisions tape. ikke den billige malertape. der kommer alt for mange løbere.
 

Fronten er så straks et større problem. den har jeg malet med pensel fordi jeg havde problemer med at malingen skallede af. selvom der var renset og slebet mere end godt.

Resultatet er ikke imponerende, det er rettere sagt grimt. men det må jeg lære at leve med.


Overdel og undervogn samlet. Hvis man tog billedet på en meters afstand var det nok pænere.


Så skulle de afrundede markeringer under vinduet laves.
Først lavede jeg en model ud af plastcard, som jeg så håbede jeg kunne skære efter, men det fik heller ikke så godt.

Så en anden mulighed var at spraymale et stykke papir, skære en strimmel og klippe det til.

 

Det fungerede faktisk, igen skal jeg så tilføje at resultatet havde været meget bedre hvis det havde været spraymalet på. Men det kommer på næste MR.

 

 Så langt så godt.

Lima Mr 4052 Del II

Så fik jeg tid til at arbejde videre på projektet.

Nu skal motoren have en tur.

De gamle børste/kul motorer fra Lima kunne godt gøres meget bedre ved at skifte den ud med en anden.

Men hvordan?

ModelTorque's ide er at sætte en motor ind som er samme type som en discman.
Så jeg efterlyste en discman i vennekredsen, fik en og splittede den ad.


 Resultatet er dette:
1 stk fin motor til ombygning
1 stk motor til et eller andet

Pris 0 kr.



Pil så lima motoren fra og hvis du er snu så ruller du kobbertråden ud, så har du ca 150m meget tynd kobbertråd som du kan bruge til lys osv.
Når det hele er skilt ad så skærer du fint tandhjulet af.
På motoren sidder der en lille skive der gør at der ikke kommer skidt ind i motoren, den bruges i mit tilfælde til at regulere højden på tandhjulets placering.

Så sæt tandhjul på motor og sæt motoren ind i motorhuset, så placerer tandhjulet sig automatisk i den dybde som de ydre tandhjul skal bruge.

Dryp så superglue ned på akslen i motoren og i løbet af 1 minut sidder tandhjulet urokkeligt fast.

Nemmere kan det da ikke være.




 For at få motoren til at sidde rigtigt i motorhuset så skal du følge de cirkler der er i huset. og med loctite og et hurtigt øje sidder det hele som det skal.

Værse'go Lima Mr med ny motor. Pris 0 kr.. 

onsdag den 27. november 2013

Lima MR 4052 Del I


Jeg tog chancen og købte et Lima Mr sæt på Qxl.dk selvom det ikke var muligt at se standen på billederne.
Men pakken kom og sættet så ganske fint ud.

Planen med Mr sættet er:
1. Rød/hvid lysskifte med LED fra Niceled.dk
2. Indvendig belysning
3. Udvendig belysning i form af de gule lamper i begge ender, samt ved dørene.
4. Omlakering til VIA design, Grå/blå
5. Digitalisering inkl ny motor fra aflagt bærbar computer.
6. få det samlet og testkørt.

Dog var sættet i en udførelse jeg aldrig har set før, på taget var der monteret en pantograf. Men den kan sagtens fjernes igen. Men så har jeg da en pantograf i reserve hvis det en dag skulle blive nødvendigt.



Væk med pantografen og frem kommer der to fine huller. heldigvis er de i det vandrette bånd på taget, så det burde være nemt at klare.

Her har jeg fyldt hullerne op med spartel, det ser dog ikke ud til at virke efter hensigten.

Alt er nu skilt ad, så jeg kan danne mig et overblik, og farverne er bestilt hos farvehandlere.
de tre farver der skal bruges er:
Ral 5003 Blå, bånd på vognsider og front.
Ral 7015 Grå, tag og vognbund
Ral 9002 Grå, vognsider

Jeg har gennem flere egne forsøg erfaret at man skal vaske det område der skal males, omhyggeligt. Og min erfaring viser at Maxi3 faktisk er noget af det bedste, og kombineret med en aflagt tandbørste, så spiller det hele.


Her er det hele næsten splittet ad, der mangler kun undervognene.


 Og de kom her. De gamle Lima hjul er ikke særlig brugbare på nutiden skinner, så for at undgå at flangerne rammer mod skinnesømmene, så dykkede jeg ned i hjul kassen og fandt 6 aksler som blev byttet ud. På den motoriserede boggie, sliber jeg flangen mindre.

Status:
Maling er bestilt og der er ikke andet for end at vente til næste opdatering.

Se mere i Lima MR 4052 Del II