tirsdag den 22. oktober 2013

Heljan IC3, en ordentlig kobling

De kære IC3 tog fra Heljan har ikke haft det let.
Den første generation blev udsendt af Heljan i samarbejde med K.E.Leg. Kassen har et billede af et IC3 og der står både K.E.leg og Heljan
2. generation er udsendt af Heljan i Heljans blå æsker uden billede, og skumindlæg.

Men om det er generation 1 eller 2 så kobler de lige dårligt, der er langt imellem tog sættene og det ser herrens ud.

Men er der råd for.

Vi skal overholde NEM 363 normen for at vi kan koble med andre enheder på banen.
NEM beskriver standarder for brug, kørsel osv af modeljernbane.

Nå men af med boogierne og igang med at skære lidt.


Vi skal have gjort plads til nogle nye koblingskulisser. Jeg har valgt at bruge fleischmann koblingskulisser, og lime dem fast med epoxy, så ved jeg at de ikke går nogle steder.

Så er koblingen monteret, kønt ser det ikke ud, men den sidder der, og den har ikke tænkt sig at falde af. Jeg kan desværre ikke huske nummeret på denne kulisse, men den er fra Fleischmann og den er højdejusterbar. 



Sådan ser det ud når boogien er sat på igen. der er fin plads til det hele. men spørgsmålet er om det hele fungerer, eller om det har været spild.
Minsandten om den ikke var god nok. Nu kan der køres med togsæt koblet sammen.
Det gik en del hurtigere end på IC4 togsættene.

 Dette er en grov montagevejledning, den viser hvor meget der skal skæres væk af bunden for at der er plads til den nye kulisse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar