tirsdag den 22. oktober 2013

Huset ved banen del I

Når man bor i en lejlighed og ikke har plads til at lave et stort anlæg, som jeg drømmer om. så er det dejligt at man har en forstående kæreste, der gerne giver mig mulighed for at lave et lille diorama, på en hylde i vores reol.

Men hvordan skulle det se ud, og hvordan får jeg mest ud af mindst plads?

Krav:
Banedæmning
Natur
Hus
Vej
Bro
Køer

Her er den plade som der kan være plads til. 76x28 cm, det er ikke meget, så det gælder om at få det bedste ud af det.

Nu er der lavet et grundrids af hvordan det skal se ud. der er ikke meget natur og landskab endnu. men det kommer.
Polystyren er altid godt et at forme landskaber i, så er har jeg groft skåret venstre del ud af det landskab der skal være på mit diorama. Polystyrenet er limet på med helt almindelig snedkerlim. Når man har hældt lidt lim ud over pladen, så er det muligt at placere polystyren stykket og glide det rundt i limen, så det ligger der hvor man ønsker det. 
Så kom den højre del på, det er her hvor huset skal være og det er tydeligt at se hvor broen skal gå over vejen. Men der er ikke meget landskab endnu, det ligner mest af alt en vinter i Norge, hvor sneslyngerne har gravet sig vej igennem landskabet.

Nu bliver landskabet formet. Det gør jeg ved at skære snit på den korte led med en hobbykniv, og så begynde at skære bakken ud. Det hele bliver skåret med en hobbykniv og med en støvsuger tæt på, til at tage alle de små polystyren kugler, der kommer når man skærer.
Der var ikke helt nok i det polystyren som jeg havde lavet først, så der kom lige et par stumper mere på. det giver et mere naturligt landskab, når det er skåret til.
Så begynder det at ligne noget. polystyren er skåret til og næste skridt er broen.
Så er broen lagt i, indtil videre ser det ikke ud af meget, men der skal bygges en betonbro omkring det krydsfiner som skal holde skinner og tog oppe.

Så var det tid til karklud trikket, jeg har aldrig prøvet det før, så det tog lige et forsøg eller to for end at det så rigtigt ud.
Tag en frisk engangs karklud, læg den ud der hvor du gerne vil have den, gennemvæd den med en limblanding. 1 del lim, 3 dele vand, og gnub den på plads.
Det giver en mere realistisk overflade, end hvis man arbejder videre direkte på polystyrenen. 

Nu er der ikke andet for end at vente på at det hele tørrer så jeg kan komme videre i forløbet.


Fortsættelse følger..........

Diorama del II



Ingen kommentarer:

Send en kommentar